Dansk Mobilscene A/S

Projektleder med salgserfaring


 

Hos Dansk Mobilscene forventer vi en fortsat kraftig vækst og modtager særdeles positiv feedback fra markedet, derfor søger vi nu en projektleder til eventbranchen med flair for salg af vores udlejningsprodukter.

Siden vores start i 2002 har vi konstant udviklet vores sortiment af innovative produkter til eventmarkedet, og er anerkendt udover landets grænser for vores produkter og services af høj kvalitet. Hele Skandinavien betragter vi som vores hjemmemarked og planlægger at åbne nye markeder i den nærmere fremtid.

Din mission

Du skal føre vores generelle projektledelsesevne til ”the highest level”. Du skal være vores garant for, at alle afgivne tilbud kan gennemføres indenfor den projekterede tid og omkostningsramme. Du bliver således en nøglespiller når vore forventninger til profit skal indfries. Det er dig, der skal sikre at salgsafdelingen har den fornødne indsigt i vores produkt portefølje, og forsyner dem med retningslinjer for den rette tilbudsgivning.

Din primære opgave

Efter salgsafdelingen modtager en større udlejningsordrer, bliver du tovholder i projektering og planlægning. Du har ansvaret for at udlejningen udføres efter kundens ønske, teknikere og andre involverede parter informeres for bedst tænkelige eksekvering, samt sikre at tilbudsgrundlaget er i overensstemmelse med vores interne procedurer.

Du får ansvar for opsøgning af nye og eksisterende kunder. Da vi forventer, at du har branchekendskab og er et kendt navn og ansigt i branchen, skal du vedligeholde dit netværk og indbringe ny forretning til virksomheden ad denne vej.

Du skal være primus motor i oprettelsen af vores projektafdeling, og bliver således ansvarlig for alle systemer, som er relevante for en yderst velfungerende projektledelse. Du skal uddanne dine kollegaer i brugen af systemerne og sørge for at alle overholder de standarder, du sætter. Du må forvente en del rejseaktivitet primært indenfor landets grænser, og må også påregne nogle rejser i de skandinaviske lande. Jobbet indebærer desuden skæve arbejdstider i sæsonen.

Din profil

  • Du er en erfaren og respekteret spiller i branchen.
  • Du arbejder struktureret og sætter en ære i at dine projekter kan gennemføres indenfor de planlagte rammer.
  • Du bevarer overblikket også i meget presserende situationer og er vores garant for at vore kunder kan føle sig trygge hele vejen igennem alle faser af projekterne.
  • Du har en gedigen teknisk baggrund og erfaring, som sætter dig i stand til at krydse klingerne med branchens førende event organisatorer og sætte dig i positiv og konstruktiv respekt hos dem.
  • Du er god til at lytte og kommunikere på alle niveauer og kan skabe langvarige relationer til dine kunder.
  • Du har et veletableret netværk i branchen og kan tilføre os et betydeligt kundepotentiale.
  • Du er bosiddende i rimelig køreafstand fra vores kontor i Aarhus, eller vil bosætte dig her.

Vi tilbyder:

Et spændende og alsidigt job i en virksomhed med en international udretning, hvor du selv er herre over din hverdag, som byder på mange faglige udfordringer. Din lønpakke forhandles på et attraktivt niveau og vil være tæt relateret til din succes.

Oplysninger om stillingen:

Adm. Direktør Jörg Gaide-Harringe giver gerne yderligere oplysninger vedrørende stillingen, ring på +45 40 40 15 80.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du uddyber dine relevante erfaringer og relaterer dem til det aktuelle job. Du skal sende din ansøgning til jgh@mobilscene.dk. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende og fortroligt, tiltrædelse efter aftale men vi venter gerne på den rette.


Dansk Mobilscene A/S

Dansk Mobilscene A/S er en virksomhed i vækst, som har sat et markant præg på eventmarkedet ved at introducere løbende nye koncepter og former som har til hensigt at berige markedets beslutningstagere med inspiration og lettere måder at nå i mål på. Og det bliver vi ved med!